Nej, hvor jeg har haft en hård dag, synes jeg selv.
Jeg er bare så træt i knolden at jeg nærmest ikke orker at sidde stille.
Jeg er stadig ledig og det lader bare ikke til at ændre sig. Så jeg har besluttet at skulle tilbage på skolebænken. Jeg er "faldet" over Administrationsøkonom og det lyder lige som noget jeg vil blive glad for, så i morgen vil jeg køre tilbage på Provi I Nykøbing og så vil jeg ansøge om at blive optaget med start først i september.
Øj, hvor jeg bare ikke har lyst, men jeg har brug for ro.
Al den her trækken rundt i manegen af Jobcenter/Akasse har ikke gjort mig i bedre humør, langt fra faktisk. Her på det seneste har jeg sovet som en bjørn om vinteren og alligevel vågner jeg uden overskud og i virkeligt dårligt humør. Jeg gider bare ikke mennesker, for jeg har brug for lidt ro omkring mig, så tilbage på skolebænken til mig! Nu er beslutningen taget, så skal jeg bare blive optaget.
Der er mange gode argumenter og jeg ved jeg bliver glad for det, egentligt glæder jeg mig til at slippe for hele tiden at skulle bevise at jeg har fortjent mine dagpenge og jeg glæder mig til at slippe væk, bare slippe væk for det hele.
Lige nu sidder jeg i min sofa med min "blærbar" og hygger med hunden, min dejlige lille Pluto. Min mor har besøg af vores nabo, G, oppe fra Etterhuset og de hygger bare mens de drikker mine Breezere fra køleskabet.
Så allerede nu, faktisk, bare at beslutningen er taget har jeg mere ro i maven, mere overskud til at være noget for mennesker omkring mig.
Her i weekenden har jeg været oppe i Næstved og været på kanotur med Næstvedanerne. Det var pisse hyggeligt, faktisk kan jeg rigtig godt lide at sejle. Jeg har fået helt lyst til at prøve og lære og sejle i kajak, så det bliver planen til næste sommer. Jeg er blevet så inspireret af kanoturen at jeg kaster mig ud i noget helt nyt.
Kanoturen fik dog lidt af en dum slutning fordi vi havde valgt og ligge til på en mark, selv om det faktisk er dybt ulovligt og vi blev altså busted af landmanden. En af Næstvedanerne havde dog taget talegaverne med lige der, så han fik vist forklaret ham at det ikke var fordi vi ville gøre noget ondt, men det var en fejl og vi var meget kede af det. Så i-sti-a-sted med os op af Åen og hjem til Næstved.
Ej, hvor havde jeg dårlig samvittighed, så slut med ikke at sige sin mening mere. Skal jeg med næste år, så skal det planlægges helt i bund! Ikke noget med det her "tro-synes" noget, vi skal VIDE.
Her på det seneste er jeg kommet ind i rytmen igen med læsning og jeg har læst Uglies/Pretties/Specials af Scott Westerfeld og jeg har Extras på vej. Den burde snart efterhånden være ankommet, men jeg regner da med Arnold Busck ringer til mig når den er der.
Det tog lidt tid at komme rigtigt i gang med Uglies, men da den først fangede, NØJ, hvor den fangede. Jeg er blevet helt glad for den! Jeg har brugt mange dage på at tænke over dem, mere end mange bøger jeg har læst.
En anden serie jeg kom i gang med er Divergent og Insurgent af Veronica Roth og NØJ, jeg er bare også blevet glad for dem! Hvor var jeg bare Imponeret med stort I! Den er helt klart en bog jeg vil sige at folk skal læse.
Nu er jeg gået i gang med den der "City of Bones" serie. En urban-fantasy serie. Så jeg har masser at lave.
Godt så, jeg tænkte jeg bare lige ville skrive et par bevingede ord om at starte ny uddannelse, det blev vist til et helt par stykker.
Men se og komme tilbage til verden igen! Jeg håber i alle sammen har en god dag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar